"Som medlem af KCC, er du også ambassadør for KCC"
 
Som medlem af KCC, og med vore sponsorers navne på tøjet, har man pligt til at opføre sig ansvarligt og hensynsfuldt, både i skoven og i trafikken.

Når man kører i skoven, tager man hensyn til andre skovgæster og hilser gerne pænt når man passerer. Passage skal ske i moderat tempo, og sørg at den anden part hører at du kommer. Møder du en hest, er der ekstra grund til at være forsigtig. Her skal man køre stille og roligt forbi i passende afstand. Er man alligevel uheldig at forskrække folk man møder i skoven, så stop op og sig undskyld!
 
I trafikkken er det ingen hemmelighed, at der i Danmark er et til tider anstrengt forhold mellem bilister og cykelryttere.
Kalundborg Cykle Clubs bestyrelse forventer af medlemmerne, at man hver især gør sit til at få vendt denne udvikling i en positiv retning. Husk, at for hver negativ oplevelse en medtrafikant har med en af os, skal der 10 positive til at opveje det.
 
Ved fællestræning fra klubben, bør holdene starte stille og roligt ud, og sikre at alle kommer med gennem lyskryds og rundkørsler, indtil byskiltet passeres.
Ligeledes bør byskiltet indikere at det er tid til at "rulle af", efter træningsturen.
 
Ovenstående er kun sund fornuft, og har været det i mange år. Se blot dette uddrag af "Cykle-Pumpen" fra 1960..
 
Kender du begrebet "gadesprinteren"? De såkaldte gadesprintere - for der findes desværre en del af dem - er til stor skade for hele cykelsportens renommé. Man kan hurtigt kende en gadesprinter på, at han farer afsted inde i selve byen, til stor skræk for hunde, heste og ældre damer, der sommetider oven i købet bliver overdænget med skældsord, fordi de - i hans øjne - ikke kommer hurtigt nok af vejen, når han kommer farende, og han er iøvrigt til stor fare for den øvrige kørende og gående trafik, og ikke mindst sig selv.
Der findes faktisk ikke noget dummere end en cykelrytter, der begynder sin træning lige udenfor gadedøren, spænder tåclipsremmene, og måske endda går ned i styret med det samme.
 
Den rigtige måde at træne på for en rytter, der bor i en by, er at køre stille og roligt ud af denne og først sætte fødderne i tåclipsene og spænde remmene, når han er ude ved den kilometersten, han i forvejen har udset sig som træningens udgangspunkt, og omvendt ved hjemkomsten fra træningen løsne remmene og køre roligt til sin bolig, når træningens afslutningssted er passeret.
 
 
Ja....gamle, men stadig kloge ord..